På jagt efter de grønlandske dinosaurer

Grønland ligger lige skridtet foran Danmark, når det kommer til dinosaurfund. De grønlandske klippeskrænter har bl.a. åbenbaret hele og delvise skeletter fra en af de tidligste dinosaurarter, man kender. Geolog Lars B. Clemmensen var med på flere af ekspeditionerne – se galleriet herunder.

Lars Bjørn Clemmensen

Mød eksperten

Navn: Lars Bjørn Clemmensen

Uddannelse: Cand. scient, lic. scient (ph.d.) og dr.scient i geologi ved Københavns Universitet. Studieophold ved Utrecht Universitet i Holland.

Arbejdsområder: Sedimentære bjergarter, deres karakteristika og dannelsesforhold, herunder aflejringsmiljø og klima. Har især arbejdet med søaflejrede muddersten (Sen Trias) i Østgrønland, vindaflejrede ørkensandsten (Perm, Trias, Jura) i Østgrønland, Skotland og USA, samt nutidige kystsedimenter i Danmark.

Dinosaurfund i Grønland

  • Plateosaurus (skelettet kan ses på GeoCenter Møns Klint)
  • Ny planteæder beslægtet med Plateosaurus
  • Små rovdinosaurer
  • Tusinder af fodspor (især fra rovdinosaurer)

Andre arter

  • Flyveøgle, meget lille art
  • Urpadder
  • Skildpadder
  • Phytosaur (familie bestående af voksne, teenager og lille unge)
  • Pattedyret Haramiyavia clemmenseni (opkaldt efter Lars B. Clemmensen!)

Opløftet undergrund

I stil med på Bornholm er de geologiske lag i Grønland blevet løftet op som klippe- og bjergsider, så der mange steder er adgang til Trias-, Jura- og Kridtlagene direkte fra overfladen. Det er i netop de tre lag, man kan finde fossiler fra dinosaurer.

For cirka 210 millioner år siden i Sen Trias var Grønland en del af superkontinentet Pangæa, og lå omtrent der, hvor Spanien ligger i dag. Ulig sit nuværende kolde, tilisede antræk, var området dengang et varmt, tørt steppelandskab med et rigt dyreliv. Herunder dinosaurer, som det viste sig i slut 80’erne.

”Den første dinosaur blev fundet på Grønland i området ved navn Jameson Land i 1989 af amerikaneren Farish Jenkins fra Harvard. Det var en af de tidligste dinosaurarter, man kender, nemlig den mellemstore planteæder, Plateosaurus, og skellettet var næsten helt,” fortæller danske Lars Bjørn Clemmensen, som er professor i geologi på Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Han var på en måde grunden til, at det flotte Plateosaurusskelet blev fundet, da det var hans ph.d.-studier af Jameson Lands Trias-sedimenter, der havde, som han selv siger, ’fået Jenkins til at lugte knogler’.

”Mine studier viste blandt andet, at miljøet med søer og floder var det rette levested for tidlige dinosaurer,” siger han.

Egentlig var han ikke selv som sådan interesseret i dinosaurer, men i kraft af sine sedimentkundskaber kom han med på flere af de efterfølgende udgravninger, netop for at hjælpe med at undersøge de sedimenter, dinosaurerne var fundet i.

”Her fandt jeg ud af, at klimaet havde mindet om det i nutidens Spanien med knastørre somre og regnfulde vintre. Vi har ikke fundet ret meget plantemateriale, men det må have været der,” siger forskeren. ”Ellers kunne relativt store planteædere som Plateosaurus ikke have levet der.”

Nye ekspeditioner

De mange fund af forskellige dinosaurer, padder og endda pattedyr fik dog igangsat interessen i grønlandske fortidsvæsner, så i 2012 fik Lars B. Clemmensen sammen med en række danske og europæiske kolleger (herunder Jesper Milán og Eliza Jarl Estrup, som du også kan møde i bladet) stablet en ny udgravningsekspedition til Grønland på benene. Igen på Jameson Land, og med to efterfølgende ture i 2016 og 2018.

”Her fortsatte vi med at lede efter hvirveldyrsfossiler fra Trias, og her fandt vi sørme to Plateosaurer til,” fortæller han.

De var dog ikke i nær så komplet eller god stand som den første, og var desuden temmelig svære at få gravet fri.

”Modsat den første Plateosaurus fra 1989’, var de ikke bare sådan at få ud, for klippen de lå i var knaldhård, ligesom mursten! Vi måtte hugge adskillige ton stenblokke ud, for at kunne få knoglerne med hjem. Det tog tre ture med helikopter at løfte det hele ud.”

Familiebånd

Ud over de to delvise plateosaurusskeletter fandt holdet også en hel familie af krokodille-lignende fortidsdyr, kaldet phytosaurus, og rester fra skildpadder. Især phytosaurfamilien var et hit, da den art ikke havde været fundet før på de kanter, fortæller Lars B. Clemmensen.

Holdet arbejder stadig på at få skilt phytosaurknoglerne fra stenblokkene, der blev hentet hjem fra Grønland. Derudover er der også stadig et projekt med at få dateret plateosaurusknoglerne nærmere.

”De to dyrs rester skal dateres på en særlig præcis måde, for det kan vise os, hvordan plateosaurerne har spredt sig over landområderne over tid, og hvor hurtigt de tilpassede sig nye steder og måske blev til nye arter,” fortæller Lars B. Clemmensen.

Derfor er der da heller ikke nye ekspeditioner i kalenderen foreløbig.

”Lige nu har vi nok at gøre med det, vi allerede har fundet, men vi må jo se, hvad det kan blive til i fremtiden.”

Gå ikke glip af tidligere numre af Geoviden:

Geoviden 3 Sermersuaq

Sermersuaq

Geoviden 3, 2019

Geoviden 3, Indlandsisen

Indlandsisen

Geoviden 3, 2019

Geoviden 2, Grundvand

Grundvand og klima

Geoviden 2, 2019

Om Geoviden

Geoviden er et populærvidenskabeligt blad, der udgives af Geocenter Danmark både på print og online tre-fire gange om året. Geoviden er især påtænkt at blive inddraget som et supplement i undervisningen i gymnasiet og er målrettet dette, hvad angår formidling og udtryk.

Geologiens og geografiens teori og praksis er i højsædet, og hvert nummer vil som udgangspunkt have ét tema med flere forskellige indgangsvinkler. Der kan være artikler om, hvordan man arbejder i felten, baggrundsartikler om metoder og analyser, samfundspåvirkninger og meget mere. Derudover får hvert magasin nu sit eget webunivers, hvor du kan finde videoer, grafikker og andet ekstra materiale, der vedrører bladets tema. Du kan også finde hele bladet som pdf plus de enkelte artikler og illustrationer.

Geoviden arkiv 2005-2018

Copy link